Spiseforstyrrelser er en samling psykiske lidelser, der har det til fælles, at man ekstremt optaget af at kontrollere sit udseende og sin vægt. Man får den ide, at man kun er noget værd, hvis man er slank. Det kan nærmest blive en tvangstanke, at man ikke må veje over en bestemt lav grænse.
Der er to slags spiseforstyrrelser:
Anoreksi, hvor man spiser for lidt og sørger for at holde vægten lav. Anoreksi betyder egentlig mangel på appetit, men det handler snarere om, at man har en angst for at spise og tage på i vægt.
Bulimi, hvor man veksler med at overspise og spise normalt. Når man overspiser, sørger man for, at man ikke tager på bl.a. ved at kaste op, bruge afføringsmidler eller slankemedicin og ved at dyrke overdreven motion.
Der kan også være andre spiseforstyrrelser, der ikke helt passer ind i disse grupper.
Hvordan viser det sig?
Ofte starter spiseforstyrrelsen med, at man i teenageårene har lavt selvværd og er utilfreds med sit liv, uden at man ved, hvad man skal gøre ved det. Og så oplever man – måske i forbindelse med en vellykket slankekur, at her er noget, man kan gøre, nemlig at kunne styre og kontrolle sin vægt.
Der er mange, der ønsker at slanke sig, men det er først en spiseforstyrrelse, når man har tabt sig, så man ligger for lavt i forhold til sin alder og højde eller har fået et forstyrret spisemønster, som alene går ud på at holde vægten unaturlig lav.
Anoreksi er mest en kvindesygdom. For de fleste viser den sig i 18 års alderen. Den kan også komme senere i livet, f.eks. efter en fødsel og når man er i 30’erne eller i 40’erne.
Anoreksi findes i forskellige sværhedsgrader. Man regner med, at 0,3 % af alle yngre kvinder lider af anoreksi. Bulimi er ofte en skjult sygdom, men rammer formentlig 2-3% af unge kvinder i Danmark.
Hvad kan det betyde for dig?
Hvis din mor har en spiseforstyrrelse, kan det påvirke dit eget forhold til din krop og til mad. Du kan opleve, at måltiderne er anspændte, fordi din mor selv er anspændt og spiser meget lidt, slet ikke spiser noget eller spiser meget hurtigt. Måske går hun på toilettet og kaster op, lige når hun har spist. Maden hjemme hos jer kan være meget ensformig eller fedtfattig. Det kan gå ud over din fysiske udvikling og gøre, at du ikke lærer ikke, hvad sund mad og normale portionsstørrelser er. Du kan blive i tvivl om, hvordan en normal krop ser ud og udsat for selv at udvikle en spiseforstyrrelse.
Du kan blive meget bekymret, når din mor er for tynd og ikke spiser normalt. Ligesom ved andre psykiske lidelser er det vigtigt, at du har andre at tale med, så du kan få hjælp til at opdage, når det er spiseforstyrrelsen, der er på spil og dermed holde fast i det normale, når det drejer sig om forholdet til følelser, kost og vægt.