At føle sig uelsket

Hvis din far eller mor har en psykisk lidelse, er det helt normalt, at han eller hun i perioder ikke har overskud til at være sammen med andre. Din forælder bliver måske let irriteret og holder sig for sig selv uden at sige noget.

Det gør måske, at du begynder at tænke på, om du har sagt eller gjort noget forkert, og at din far eller mor ikke elsker dig mere. Men i virkeligheden handler det om, at han eller hun har sin opmærksomhed rettet indad mod sig selv i stedet for udad mod andre. Eller sagt på en anden måde: han eller hun tænker kun på sig selv, og ser ikke andre.