At føle sorg over at forælderen har ændret sig

Mange unge føler, at sygdommen får deres far eller mor til at ændre sig.

Afhængig af, hvornår sygdommen viser sig, kan du føle, at du mister den mor eller far, du havde før sygdommen kom ind i jeres liv. Eller at du aldrig har fået den mor eller far, du drømte om. Du kan pludselig føle sorg, når du ser andre børn og forældre have det godt sammen, fordi du bliver mindet om det, du ikke selv har.