Psykiske sygdomme



Når man har en mor, en far, søskende eller andre i familien som har en psykisk lidelse, kan det være en hjælp at vide lidt om den lidelse, der er tale om.

Her kan du læse noget om diagnosesystemet, de forskellige lidelser og hvordan man behandler dem.



Diagnosesystemet

En diagnose er et navn, lægerne på et tidspunkt er blevet enige om at kalde en bestemt sygdom.

Det diagnosesystem, vi bruger i Danmark, kaldes ICD10. Det betyder International Classification of Diseases. 10-tallet betyder at det er 10. udgave. Det er altså blevet udbygget og ændret 10 gange.

For at få en bestemt diagnose, skal man opfylde nogle bestemte kendetegn eller symptomer. Det kan f.eks. være angst, tristhed eller nedsat energi.

Det er ikke nok, at symptomerne er der en gang imellem. De skal være der med en vis styrke og over et stykke tid for at man får en diagnose.

At få en diagnose’ lyder næsten som at få en gave. Og for nogle mennesker er det faktisk en gave – eller i hvert fald en stor lettelse – at få en diagnose. De har måske gennem lang tid haft det svært uden at forstå, hvad der var i vejen. De har følt, at de burde tage sig sammen, uden at kunne det. Nu føler de sig pludselig forstået af nogen, der ved noget om det, de fejler.

De forskellige sygdomme

Depression hører til den gruppe, vi kalder affektive lidelser. Den omfatter depression, mani og bipolar sindslidelse. I alle tre tilfælde taler man om, at personens stemningsleje er ændret i forhold til det normale. Personen oplever, at det mest handler at være påvirket på sine følelser. Men da følelser, tanker og handlinger hænger ret tæt sammen vil et ændret stemningsleje også ramme personens tanker og handlinger.

Man skelner imellem let, moderat og svær depression, afhængig af hvilke symptomer personen har, hvor svære de er, og hvor længe de har stået på

Hvordan viser det sig?
Depression er en psykisk lidelse, der går ud over humøret. Tristhed er derfor et af de mest dominerende symptomer. Men der er også andre kendetegn. Mennesker, der har en depression, sover ofte meget, har en kort lunte og kan virke afvisende. De har ingen energi eller lyst til at være sammen med andre og har i det hele taget negative forventninger til sig selv og omverdenen.

Depression opstår ofte som følge af belastende og stressende livsbetingelser.

Depression er en af de sygdomme, flest mennesker bliver ramt af. Nogle siger, at det drejer sig om 2 % af alle danskere. Andre mener, det drejer sig om 20 %. Det siger lidt om, hvor svært det er at forudsige.

Hvad kan man gøre ved det?
En depression kan var i uger, i nogle tilfælde måneder. Det kan være svært at komme ovenpå igen uden hjælp.

En depression kan ofte helbredes på 1-4 måneder.

Hvad kan det betyde for dig?
Det er forskelligt, hvordan du bliver påvirket, hvis din far eller mor har en depression. Det kan variere efter, hvor længe og hvor dybt depressionen rammer, og hvilken hjælp den syge får.

Depression medfører ofte, at man har negative forventninger til livet, og derfor kan det være en stor belastning at voksne op sammen med forældre, der har tilbagevendende perioder med depressioner.

Mani er på en måde det modsatte af depression. Her taler vi om et hævet stemningsleje.

Hvordan viser det sig?
Typiske kendetegn er, at personen føler sig opstemt, vred eller irriteret, virker urolig, fordi tankerne kører hurtigt rundt i hovedet. Nogle føler mindre behov for søvn og har mere lyst til sex.

Den syge tror, han ved alt og kan klare alt. Han lægger konstant nye planer eller aktiviteter, som han hurtigt glemmer igen og aldrig fuldfører. Han kan gøre ting, som han normalt ikke gør, f.eks. købe ting, han slet ikke har råd til osv..

Når mani kommer i kombination med depression er der tale om bipolar sindslidelse. Det man tidligere kaldte at være manio-depressiv

Det skønnes at 1-2 % af befolkningen har en bipolar lidelse.

En mani kan ofte helbredes på 1-2 måneder.

Hvad kan det betyde for dig?
Det er meget forskelligt, hvordan en mani eller bipolar lidelse påvirker de pårørende. Det afhænger af, hvor hårdt sygdommen rammer, og hvor hurtig personen får hjælp og om han eller hun får den rette behandling.

Det være ret belastende at være barn eller ung i en familie, mens manien er aktiv, fordi forælderen kan finde på at gøre så mange mærkelige ting set med andres øjne. Derfor er det vigtigt, at du bliver informeret om, hvad der er fat, og hvilken hjælp din forælder får.

Alle mennesker kender til angst. Det er kroppens indbyggede advarselssystem, som sikrer vores overlevelse, hvis vi kommer ud for noget farligt. Og det er helt normalt

De fleste kender også til angst, når de skal præstere noget. Det kan være når man skal til eksamen, optræde eller holde oplæg i skolen. Man mærker hjertebanken, et sug i maven og måske rysten på hænderne, men som forsvinder igen, når det ubehagelige er ovre.

Angstlidelser virker på samme måde som normal angst, men optræder i situationer, hvor der ikke er grund til at være bange. De opdeles ligesom depressioner i let, moderat og svær angst.

Hvordan viser det sig?
I alle tilfælde viser angsten sig ved:

  • Psykiske kendetegn: Lige fra let nervøsitet til svær angst, let uro og anspændthed til et anfald af panik, hvor man får tanker om at skulle dø eller er ved at blive sindssyg.
  • Kropslige kendetegn: Åndenød, hjertebanken, ondt i brystet, følelse af ikke at kunne få vejret, ondt i maven og brystet, ryster på hænderne, prikken, svimmelhed og nogle gange en følelse af at være lammet.
  • Tanker: Tanker om at miste kontrol over sig selv og ikke at kunne handle passende i forskellige situationer. Ofte er der katastrofetanker om f.eks. at falde ned med et fly, sidde fast i en elevator, eller at gå i panik. Tankerne er umulige at stoppe og har det med at køre i ring.
  • Handlinger: Det mest udbredte er det, der kaldes undgåelsesadfærd. Man holder sig væk fra de skræmmende situationer, f.eks. bliver væk fra en fest eller lader være med at køre med bus.

Man skønner at 13 % af befolkningen i løbet af deres levetid får en eller anden form for angstlidelse.

Der er flere forskellige slags angstlidelser:

  • Socialfobi: Frygt for at blive udsat for kritiske vurderinger fra andre og opføre sig pinligt. Man frygter at blive set som forkert, er flov over, at man er nervøs og bruger meget energi på at skjule for andre, hvordan man har det. Ofte er man angst for at komme til at svede, ryste eller rødme.
  • Panikangst: Opleves som et lyn fra en klar himmel i form af hjertebanken, besvær med at trække vejret, mavesmerter, svimmelhed, kvalme og tanker om at skulle dø.
  • AgorafobiAngst for at færdes alene uden for hjemmet, på offentlig steder og blandt mange mennesker. Man har tanker om miste kontrol, falde om eller besvime. Angsten kan få en til at undgå at gå i butikker, køre med bus og tog eller opholde sig i store menneskemængder.
  • Generaliseret angstMan er konstant plaget af bekymringer og uro. Mange bekymrer sig over, om de eller deres familie skal blive syge eller der skal ske dem noget. Man bekymrer sig for ikke at have styr på tingene og forestiller sig alle mulige negative konsekvenser af den manglende orden.
  • Sygdomsangst: Konstant angst for at lide af en alvorlig fysisk sygdom. Man er overopmærksom på fornemmelser i kroppen og tolker alle små ændringer som tegn på alvorlige fysiske sygdomme som f.eks. kræft eller andre sygdomme, medierne for tiden har fokus på.
  • Enkelfobi: Angst, der opstår overfor bestemte genstande eller situationer. Det er at man for eksempel er panisk bange for hunde og edderkopper. Det kan også være at man er bange for højder, mørke, lukkede rum, tandlægebesøg, synet af blod m.m.

Hvad kan det betyde for dig?
Det er meget forskelligt, hvordan man påvirkes af en forælders angstlidelse. Det afhænger i høj grad af, hvor meget og hvordan angsten påvirker familiens dagligdag.

Forældre, der lider af angst kan komme til at overføre deres angst på børnene som noget, børnene lærer. Men det gælder ikke for alle. Det er vigtigt, at du får en forklaring på din forælders handlinger, så du lettere kan se det hele lidt på afstand og undgå at lade dig suge ind i en ængstelig tilgang til verden.

ADHD var tidligere kendt under navnet DAMP. Engang troede man, det kun var børn, der kunne have ADHD. I dag ved vi, at også mange unge og voksne har ADHD.

ADHD står for Attention Deficit Hyperactiv Disorder. Det betyder, at man har en forstyrret opmærksomhed – dvs. svært ved at koncentrere sig – og problemer med hyperaktivitet og impulsive handlinger.

Hvordan viser det sig?
Personer med ADHD har svært ved at planlægge, have overblik og gennemføre en plan, fordi de let forstyrres af ting, der sker eller tanker, der dukker op. Hos børn er der som regel også et højt aktivitetsniveau (hyperaktivitet). Vi kender udtrykket fra ‘børn, der hænger i gardinerne’.

Man mener, at 30 % af alle børn med ADHD også vil have det som voksne.

Hvad kan det betyde for dig?
Mange voksne med ADHD har store problemer med at fungere på arbejde og i familien. Det kommer selvfølgelig an på, hvor meget lidelsen fylder. Hvis den fylder meget, kan du opleve, at dagligdagen bliver presset, fordi den syge har svært ved at styre sine tanker, følelser og handlinger. Mange har også et voldsomt temperament, der let kommer til at gå ud over de nærmeste.

En psykose betyder, at man oplever tanker og fantasi, som om de er virkelige.

Hvordan viser det sig?
Man hører måske sine tanker som stemmer, der taler til en eller ser ting, der reelt ikke er virkelige. Det kaldes også at være høre- eller synshallucineret. Når man har det sådan, kan det ikke lade sig gøre for andre at overbevise dem om, at det ikke er virkeligt.

Man kan også have vrangforestillinger. Det vil sige, at man opfatter og tolker, hvad andre mennesker gør og siger ud fra deres helt eget perspektiv.

Vrangsforestillinger kan for eksempel gøre, at man tror man er skyld i alverdens ulykker, eller at man tror, at alt hvad der siges i TV handler om en, eller at man tror man er Gud eller konge. Vrangforestillingerne kan også gøre, at man tror, at andre mennesker vil en det det ondt eller at de snakker om en og griner af en. Man kan tror, at der er onde ånder eller fjender alle vegne, stråler i fjernsynet eller, at man bliver aflyttet. Når nogen tror, andre vil en det ondt, taler vi om, at de har en paranoid psykose.

Psykoser indgår ofte som en del af forskellige psykiske lidelser f.eks skizofreni, svær depression og mani. Men man kan også have en akut eller forbigående psykose, hvor de psykotiske symptomer opstår og udvikler sig indenfor kort tid samtidig med, at man er rådvild og forvirret.

En akut psykose opstår ofte som følge af alvorligt belastende begivenheder, men ikke altid. Denne type psykoser ophører i løbet af få dage eller uger og varer højst 2-3 måneder.

Man kan også få en psykose i forbindelse med at have taget stoffer eller røget hash.

Fordi psykoser forekommer i forbindelse med flere forskellige psykiske lidelser, kan vi ikke sige noget om antallet af mennesker, der rammes af psykoser.

Hvad kan det betyde for dig?
Det kan virke skræmmende, hvis din far eller mor i psykotisk tilstand pludselig opfører sig og taler helt anderledes end du ellers kender dem. Han eller hun kan komme til at sige ting, du bliver forskrækket over eller bange for.

Når man har en psykose bliver man ofte meget stærkt følelsesmæssigt påvirket, og det kan godt være svært at se på. Derfor er det vigtigt, at du ikke er alene med den syge, men sørger for at få hjælp så hurtigt som muligt, både for din egen og for den syges skyld. Det er vigtigt for den videre helbredelse, at personen hurtigt får hjælp til at komme ud af psykosen. Det er også godt for dig at vide noget om, hvad det er, så du måske bliver lidt mindre bange for, hvad det er, der sker.

Skizofreni er en psykisk lidelse, som indvirker på måden at tænke på.

Hvordan viser det sig?
Der vil være psykoser i form af hallucinationer og vrangforestillinger, tankeforstyrrelser eller usædvanlige måder at tale eller handle på. Det er de positive symptomer.
Det er noget, som er tilføjet af sygdommen og som ikke tidligere har været der.

Så er der de negative symptomer. De er negative på den måde, at der er noget der mangler eller noget, man har mistet. Det kan f.eks. være mangel på initiativ, mangel på følelsesmæssige reaktioner, manglende evne til at være sammen med andre og til at overskue sociale situationer. Det betyder, at man trækker sig fra sine omgivelser og dagligdags aktiviteter.

Der kan være følelsesmæssige symptomer som tristhed, angst, ensomhed og tanker om selvmord. Der kan være symptomer i ens tanker, så man får svært ved at koncentrere sig eller huske, man tænker langsomt og mangler forståelse for og accept af sygdommen.

Mennesker med skizofreni har ofte problemer med at fungere et eller flere af livets vigtige områder

Man siger, at risikoen for at få skizofreni er under 1 %. Man regner med, at der i dag er 15.000 mennesker i Danmark, der har skizofreni.

Hvad kan man gøre ved det?
Før i tiden betragtede man skizofreni som en kronisk sygdom, dvs. at den varede hele livet. I dag ved man, at man kan blive rask af skizofreni. Nyere undersøgelser viser, at 30 % bliver raske i løbet af et par år, mens 20-25 %, der bliver ved med at have sygdommen hele livet.

Hvad kan det betyde for dig?
Mennesker med skizofreni vil have svært ved at klare at være fuldtids forældre. Derfor bor børn med forældre, der har skizofreni, ikke så tit alene sammen med den syge forælder. Men selv om du måske ikke bor sammen med din syge far eller mor, skal du alligevel forholde sig til ham eller hende. Det kan også sagtens lade sig gøre, hvis din far eller mor er i god behandling og har det, vi kalder sygdomserkendelse. Det er vigtigt, at du har andre voksne omkring dig.

PTSD står for posttraumatisk stress disorder. Det er en psykisk forstyrrelse, der opstår, fordi en person har været ude for at alvorligt traume og kommer i en konstant stresstilstand.

Lidelsen er som regel langvarig. Den opstår efter, man har været ude for alvorlige psykiske traumer, hvor man har følt sig truet på sit liv eller helbred. Det kan være en trafikulykke, krig, katastrofer og fysiske og psykiske overgreb som vold, voldtægt og incest.

Hvordan viser det sig?
Når man har PTSD får man ofte flashbacks, dvs. at man genoplever den traumatiske hændelse. Det kan ske både i vågen tilstand, og mens man sover. Personer med PTSD vil ofte forsøge at undgå at tale om det skete eller komme i situationer, som minder om hændelsen. Personen er konstant på vagt, er irritabel, har kort lunte, tendens til at fare sammen, har problemer med at sove, har svært ved at koncentrere sig og svinger i humøret.

Man regner med at gennemsnitligt 1 % af befolkningen lider af PTSD.
Hos soldater, der har været i krig og katastrofeofre, er der 10 %, der har PTSD, mens det hos voldtægtsofre er 30 %.

Hvad kan det betyde for dig?
PTSD har som regel stor indvirkning på familielivet. Derfor kan det være meget utrygt at leve sammen med en forælder, der har alvorlig PTSD, fordi alting bliver så uforudsigeligt.
Mange oplever det, som om personen skifter personlighed og bliver opfarende og reagerer ofte uforståeligt på selv de mindste hændelser. Som pårørende tager man ofte rigtig mange hensyn og gør alt for, at den ramte skal få det dårligt.

Den, der har PTSD, har ofte stor skyldfølelse og prøver ofte at lade som om, der ikke er noget i vejen. Det gør det svært at tale åbent om tingene i familien, hvilket gør det endnu sværere
at forholde sig til de ting, der sker.

Det kan være en stor hjælp, hvis du har noget viden om lidelsen, så du bedre kan gennemskue, hvad der er på spil i de svære situationer. Det er også vigtigt at have nogen at snakke med, når det spidser til derhjemme, så du ikke skal gå alene og gruble over tingene og måske tro, det er din egen skyld, at det er så svært.

Spiseforstyrrelser er en samling psykiske lidelser, der har det til fælles, at man ekstremt optaget af at kontrollere sit udseende og sin vægt. Man får den ide, at man kun er noget værd, hvis man er slank. Det kan nærmest blive en tvangstanke, at man ikke må veje over en bestemt lav grænse.

Der er to slags spiseforstyrrelser:
Anoreksi, hvor man spiser for lidt og sørger for at holde vægten lav. Anoreksi betyder egentlig mangel på appetit, men det handler snarere om, at man har en angst for at spise og tage på i vægt.

Bulimi, hvor man veksler med at overspise og spise normalt. Når man overspiser, sørger man for, at man ikke tager på bl.a. ved at kaste op, bruge afføringsmidler eller slankemedicin og ved at dyrke overdreven motion.

Der kan også være andre spiseforstyrrelser, der ikke helt passer ind i disse grupper.

Hvordan viser det sig?
Ofte starter spiseforstyrrelsen med, at man i teenageårene har lavt selvværd og er utilfreds med sit liv, uden at man ved, hvad man skal gøre ved det. Og så oplever man – måske i forbindelse med en vellykket slankekur, at her er noget, man kan gøre, nemlig at kunne styre og kontrolle sin vægt.

Der er mange, der ønsker at slanke sig, men det er først en spiseforstyrrelse, når man har tabt sig, så man ligger for lavt i forhold til sin alder og højde eller har fået et forstyrret spisemønster, som alene går ud på at holde vægten unaturlig lav.

Anoreksi er mest en kvindesygdom. For de fleste viser den sig i 18 års alderen. Den kan også komme senere i livet, f.eks. efter en fødsel og når man er i 30’erne eller i 40’erne.

Anoreksi findes i forskellige sværhedsgrader. Man regner med, at 0,3 % af alle yngre kvinder lider af anoreksi. Bulimi er ofte en skjult sygdom, men rammer formentlig 2-3% af unge kvinder i Danmark.

Hvad kan det betyde for dig?
Hvis din mor har en spiseforstyrrelse, kan det påvirke dit eget forhold til din krop og til mad. Du kan opleve, at måltiderne er anspændte, fordi din mor selv er anspændt og spiser meget lidt, slet ikke spiser noget eller spiser meget hurtigt. Måske går hun på toilettet og kaster op, lige når hun har spist. Maden hjemme hos jer kan være meget ensformig eller fedtfattig. Det kan gå ud over din fysiske udvikling og gøre, at du ikke lærer ikke, hvad sund mad og normale portionsstørrelser er. Du kan blive i tvivl om, hvordan en normal krop ser ud og udsat for selv at udvikle en spiseforstyrrelse.

Du kan blive meget bekymret, når din mor er for tynd og ikke spiser normalt. Ligesom ved andre psykiske lidelser er det vigtigt, at du har andre at tale med, så du kan få hjælp til at opdage, når det er spiseforstyrrelsen, der er på spil og dermed holde fast i det normale, når det drejer sig om forholdet til følelser, kost og vægt.

OCD står for Obsessiv Kompulsiv Disorder. Obsessiv står for tvangstanker. Kompulsiv står for tvangshandlinger og Disorder står for forstyrrelse. Det er altså en lidelse, der har betydningen for personens måde at tænke og handle på.

Hvordan viser det sig?
De fleste børn og unge oplever perioder i barndommen, hvor det var vigtigt, at man ikke træder på stregerne, når man går på fortovet, eller at man skal gøre bestemte ting, for at ikke skal ske en ulykke for en selv eller ens familie. Det er helt naturlig del af udviklingen og går over af sig selv.

Nange har det også i voksenalderen, uden at det er et egentligt problem. Her kalder vi det overtro. Overtro er f.eks., når man banker under bordet og siger 7-9-13, hvis man kommer til at sige noget, man helst vil undgå. Når man tror, at et knust spejl eller en sort kat på vejen betyder 7 års ulykke. Når man krydser fingre for at få held til eksamen, eller tror, at 13 til bords eller fredag den 13. i en måned varsler uheld.

Den slags overtro minder om OCD, men det bliver kun til OCD, hvis man virkelig tror på det og er nødt til at gøre en masse ting i hverdagen for at undgå de negative varsler.

Når man har OCD er disse ting så indgribende i ens dagligdag, at man har problemer med at fungere socialt og arbejdsmæssigt. Der er nemlig til tankerne knyttet bestemte tvangshandlinger, man er nødt til at gøre. Det betyder, at al ting tager ekstrem lang tid. Det kan blive svært at komme ud af døren til tiden, fordi man skal være meget nøjagtig med f.eks. ritualer, der skal gennemføres i en bestemt rækkefølge og et bestemt antal gange, fx 10 eller 20 gange. Og hvis det kikser, må man begynde forfra.

Tvangshandlinger handler ofte om sikkerhed (er døren låst og komfuret slukket?) om bakterier og renlighed, overdreven perfektionisme eller symmetri (ting skal ligge på bestemte måder). Det kan også handle om at tælle til et bestemt tal et bestemt antal gange osv.

For at få diagnosen OCD er det alt sammen noget, man er nødt til at gøre, og som udløser angst, hvis man forhindres i det.

OCD forekommer i forskellige grader. Man siger, at 15-30 % af befolkningen har det i let grad, så det er til at leve med, og ikke får diagnosen. Man regner med, at 2-3% af voksne har lidelsen OCD og bliver henvist til behandling.

Hvad kan det betyde for dig?
OCD kan komme til at fylde rigtig meget i familiens liv, fordi alle på en måde bliver grebet af den ramtes tankegang og kommer let til at gå med ind og udføre tvangshandlingerne. Det gør man som regel for at prøve at hjælpe personen til at få fred og for selv at slippe for at blive årsag til konflikter om problemet.

Yngre børn kan også komme til at tro på forælderens tvangstanker og på en måde bliver hvirvlet ind i denne tankegang, så de ikke længere kan adskille, hvad der er rigtigt og forkert. Selv om du godt se, at det ikke er normalt, kan det svært ved at distancere sig fra forælderens problemer, medmindre du får hjælp til at holde fast i det normale. Derfor er det vigtigt, du har nogen at snakke med, som kender til sygdomme og som kan hjælpe dig til at se tingene og kunne handle ud fra et andet perspektiv.

En personlighedsforstyrrelse viser sig ved den måde man føler, tænker og forholder sig til andre mennesker på.

Der findes 8 forskellige former for personlighedsforstyrrelser. En af de mest kendte er borderline.
Den betyder, at man kan være meget impulsiv og har svært ved at kontrollere sine følelser. Det giver problemer med at have et nært forhold til andre mennesker.

Hvordan viser det sig?
Som borderline oplever man verden sort – hvid – som et enten – eller. Man har svært ved at se nuancer. Enten er man meget knyttet til sine venner og familie og har meget positive følelser overfor dem. Eller man er meget vred og forurettet over for samme og har meget negative følelser overfor dem.

Personer med borderline tænker ofte dårligt om sig selv og har lavt selvværd. De forventer ikke noget godt fra andre og føler sig ofte svigtet af alt og alle. For at undgå afvisninger, kan de reagere med at være den, der selv afviser andre og ender med at føle sig svigtet.

Generelt har mennesker med personlighedsforstyrrelser svært ved at fungere sammen med andre mennesker. Det kan vise sig på mange måder. Det kan være humørsvingninger, manglende tillid til sig selv og andre og en tro på, at andre er ude efter at ville bestemme over en. Det kan også være med høj grad af afhængighed af andre, og hvor man kan have svært ved at beslutte sig i forhold til selv de mindste ting.

Det er ikke alle med personlighedsforstyrrelser, der har så store problemer, at de kommer i kontakt med psykiatrien. Men har man en personlighedsforstyrrelse, bliver man lettere ramt af andre psykiske sygdomme som angst, depression, spiseforstyrrelse eller får misbrugsproblemer.

Det kan være svært og tidskrævende at stille diagnosen personlighedsforstyrrelse, fordi den tit optræder under dække af andre psykiske lidelser. Mange med personlighedsforstyrrelse søger ikke selv hjælp, fordi de ofte har svært ved selv at se deres andel i problemerne. Og når de så endelig kommer, er det ofte pga. angst eller depression.Man regner med, at 6-10 % af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse. Nogle personlighedsforstyrrelser forekommer mere end andre.

Hvad kan det betyde for dig?
Forældre med personlighedsforstyrrelse kan have svært ved at leve sig ind i, hvad deres børn har brug for. De kan også have svært ved at sætte deres egne behov til side for at tage hensyn til barnet.

Derfor kan det være svært at have en forælder, der er præget af alvorlig personlighedsforstyrrelse.
Forælderen kan have humørsvingninger, det kan være svært at forudsige, hvad der sker derhjemme, og du kan opleve svigt, fordi den syge ofte kommer til at aflyse aftaler om aktiviteter, fordi han eller hun lige pludselig selv får det dårligt. Mange har også svært ved at knytte sig stabilt til andre mennesker. Og det kan gå ud over dig, så du heller ikke lærer at tilknytte sig.

Der er dog store forskelle på, hvor alvorlig personlighedsforstyrrelsen er. Dermed er det også stor forskel på, hvordan det er at vokse op med en forælder med personlighedsforstyrrelse.

Det er vigtigt, at du får noget viden om, hvordan personlighedsforstyrrelsen påvirker din forælder. Så du sammen med vigtige voksne eller professionelle kan tage de nødvendige forholdsregler og ikke skal lide unødigt under forælderens personlighedsforstyrrelse. Måske kan du gennem familien eller socialforvaltningen få en god kontaktperson eller voksenven, som ved noget om personlighedsforstyrrelser, og som kan hjælpe dig i vanskelige situationer.

Hvordan behandler man psykiske lidelser?

Man behandler psykiske lidelser på flere forskellige måder. Ofte får man både medicin og en form for terapi. Det kan være samtalebehandling med en behandler. Eller det kan foregå i en gruppe med en behandler og sammen med flere andre med psykiske lidelser.

De fleste psykiske lidelser kan helbredes, men det tager som regel lang tid.

Behandlingen af psykiske lidelser foregår hos en speciallæge, en psykiater eller på et psykiatrisk sygehus, hvor man kan være indlagt eller i dagbehandling, så man sover hjemme.

Man kan også få støtte gennem kommunen – det kaldes socialpsykiatri. F.eks. har kommunerne botilbud, hvor man bor sammen med andre med psykiske lidelser og får støtte til at få hverdagen til at fungere. Ofte har kommunen også et aktivitetscenter, hvor man kan være sammen med andre. Den syge kan også have en støtte- og kontaktperson, som kommer og hjælper derhjemme.

De fagpersoner, der behandler mennesker med psykiske lidelser, er fx psykiatere, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, musikterapeuter, social- og sundhedsassistenter og pædagoger.

Det er psykiateren, der har ansvaret for behandlingen, men den foregår i tæt samarbejde med de andre fagpersoner. Psykiateren har en specialeuddannelse i medicinsk behandling og har ansvaret for at finde ud af den rette medicin. Det kan være svært, fordi medicinen virker meget forskelligt fra person til person.

Efterhånden er man blevet klar over, at det er vigtigt at inddrage de pårørende i behandlingen. Det betyder meget for, at den syge bliver rask.

Mange steder holder familiesamtaler, hvor man snakker om sygdommens betydning for børnene. Nogle steder er der tilbud om at deltage i pårørendegrupper for børn og unge. Nogle steder bliver voksne pårørende inviteret til undervisning sammen med den syge og sammen med andre pårørende og patienter. Det kaldes psykoedukation.

Tidligere troede man ikke, at man kunne komme sig over en psykisk lidelse.
Men efterhånden er man blevet klar over, at man kan komme sig helt eller delvist. Det kaldes recovery.

Recovery deles op i at komme sig helt eller at komme sig socialt.

At komme sig helt betyder, at der slet ikke er nogle symptomer mere. Personen  fungerer som før uden at være i behandling.

At komme sig socialt betyder, at personen stadig har nogle symptomer. Men det forhindrer ikke ham eller hende i at deltage i det sociale liv – med arbejde, familie, sport, ture i biografen med mere.

Husk

Det kan være en god hjælp at vide lidt om den psykiske lidelse, din far eller mor har.
Spørg din forælder. Eller spørg din mors eller fars behandler eller anden voksen, du har tillid til.
Du kan også en lille film om nogle af de mest almindelige psykiske lidelser.

Hvad synes du om SOMANDRE.DK og
filmene ‘Victors bog’?

Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!

Hvad synes du om hjemmesiden og
filmene ‘Victors bog’?

Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!

 Svar på et par spørgsmål her

Subscribe!